Pardag for det nye par
Pardagen kan bruges af det nye par, med flere forliste parforhold bag sig. Det er det modige og modne par, der nu ønsker sig at få ryddet skeletterne ud af skabet, for at skabe et godt og sundt kærlighedsforhold med hinanden, et blivende forhold.
Pardag for det etablerede par
Det mere etablerede par kan også bruge Pardagen til at skifte spor. Så hvis I oplever at få stadigt flere uoverensstemmelser, hvor det bliver stadig mere umuligt at nå og forstå hinanden, kan I få hjælp til at gå nye veje. Giv jeres kærlighed nyt liv og kom på landet til en pardag!
Hvad er en pardag?
En pardag er en hel dag kun for jer. En dag med vekslen mellem undersøgelse, undervisning og træning af det bløde rum gennem små øvelser, der fordyber jeres oplevelser af jer selv i jeres parforhold, og genkendelsen af jeres forelskelse i hinanden. Handler det om en længerevarende konflikt, er det dog nødvendigt, med en indledende undersøgelse. Denne består af et fælles interview og en individuel samtale med jer hver især. Skriv til mig på kontakt@psykologpernille.dk, så finder vi løsninger.
Det trygge rum, hvor vi omfavner, møder, rummer og deler glæder og sorger, opleves for alle par at blive presset af hverdagens trængsler. Det sander til at ydre krav, travlhed og dårlige dage. Pardagen er formidabel til at genfinde og forstærke det bløde, trygge rum og genfinde forelskelsen.
En enkelt pardag kan fint benyttes til et brush-up eller sammen at finde en løsning på en konkret konflikt eller reparationen af et konkret tillidssvigt, så trygheden kan genfindes.
Når det drejer sig om en længerevarende konflikt, bliver dagen tilrettelagt ud fra det indledende forløb. Dette bliver på baggrund af de informationer jeg har fået om jer, jeres parforhold, hvordan mødte I hinanden, hvad forelskede I jer i, hvad drev eller driver forholdet videre til udviklingen af et kærlighedsforhold? Men også jeres individuelle tilknytningshistorie er vigtig for min tilrettelæggelse af dagens indhold og øvelser.
Programmet for dagen vil give jer mulighed for en større indsigt i hvad der udspiller sig hos jer hver især på de dybere emotionelle lag, og altså de mere ikke-bevidste erindringer der kommer til udtryk gennem faste tanke- og handlemønstre. Det er viden der kan være vanskeligt at nå frem til gennem almindelige samtaler, og samtidig en viden der, når den bliver gjort til en fælles erfaring, har meget stor impact på vores måde at interagere med hinanden. Vi får ganske enkelt helt ny viden om os selv og vores partner.
En pardag er en investering i jeres fremtid
På en Pardag er der tid til både at sætte erfaringer i spil, opnå ny viden og omsætte denne viden til nye indre landvindinger, men også at gøre nyttigt brug af det sammen.
Ved den længere proces på en dag, uden andre par, er der altså mulighed for at skabe et stærkere fællesskab omkring de problematikker man oplever, og som udspiller sig i den dynamik der er skabt – eller for nye par, den dynamik der er ved at blive skabt! Det er en helt unik måde at arbejde på, og med meget større effekt end det samme antal timer fordelt over flere sessioner – derfor kan det svare sig at arbejde en hel dag, både følelsesmæssigt, energimæssigt og økonomisk. Det er en investering i jeres fremtid sammen. Prøv at tænke på hvad du er parat til at betale for at få bilen repareret. Eller tænk på hvad en skilsmisse koster, ikke bare økonomisk, men i særdeleshed følelsesmæssigt. Og særligt vigtigt, så husk at jeres parforhold er jeres børns legeplads – det vigtigste sted for deres udvikling af evnerne til at indgå med tryghed og sikkerhed i relationer.
Praktisk
En dag er på 6 timer fra kl. 10-16.
Der vil blive serveret tapas fra Sidinge Gårdbutik
Pris: 6.000 kr